Måske kan en rollator betyde, at du faktisk selv kan gå til købmanden? En badebænk kan forebygge at du falder i badet og en toiletforhøjer med armlæn kan sikre, at du kan sætte og rejse dig sikkert fra toilettet.
Visitation og Hjælpemiddeldepotet samarbejder med alle dele af kommunen. Normalt skal alle hjælpemidler søges elektronisk, men pr. 1. oktober er der åbnet op for en ny mulighed.
Hver torsdag fra kl. 13-15 har ergoterapeuterne nemlig åbent for direkte henvendelse i den nye drop-in betjening på hjælpemiddeldepotet på Industrivej. Her kan de sagsbehandle på ansøgninger om udlevering af rollatorer, toiletforhøjere, satinlagner, krykker og badebænke til borgere med et varigt behov for hjælpemidler.