Om demens
Demens er en fælles betegnelse for en række kroniske, og ofte fremadskridende sygdomme, som svækker hjernens funktion over tid og fører til tab af mentale færdigheder som f.eks. hukommelse, at aflæse og forstå omgivelser, andre mennesker, eller evnen til at omsætte en tanke til nyttig handling.
Der findes over 200 forskellige demenssygdomme, hvoraf den hyppigst forekommende demenssygdom er Alzheimers sygdom. Den udgør tre ud af fire tilfælde af demens hos personer over 65 år. Alzheimers er, som Lewy body demens og frontotemporal (frontallap) demens, alle sygdomme, der gradvist nedbryder hjernen og dens funktioner. Vaskulær demens forekommer i 17% af tilfældene. Den opstår som følge af ændringer i hjernens blodtilførsel, f.eks. ved forsnævring af et blodkar, blodprop i hjernen eller som følge af en hjerneblødning. Parkinson og Huntingtons sygdom kan være ledsaget af kognitive funktionsforstyrrelser og føre til demens.
Demens betragtes i folkemunde som ’’de pårørendes sygdom’’, fordi de nære relationer ofte belastes markant af både praktiske, sociale og psykologiske udfordringer, som kan have store konsekvenser for de pårørendes helbred og livskvalitet. Man vurderer, at 73% af nære pårørende til et menneske med demens selv udvikler dårligt helbred med kronisk eller psykisk sygdom.